Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
ligeoverfor de sidste end den, der laa i Engelbrekts Forlehning
af Ørebro Slot. Men Kong Erik tænkte derved ikke paa, at
han i begge disse Henseender havde gjort blot halve
Skridt, og at Misnøien nu vilde komme til at gro dybt hos
begge disse Samfundskræfter, baade hos Herrerne og hos Bøn-
derne. Bedst for ham havde en virkelig Tilslutning til Almuen
været, men da han ikke vilde eller kunde det — thi at
tænke sig en saa fri Bondestand som den svenske, var for
en tysk Fyrste ligesom for en Adelsmand i Almindelighed
en Umulighed —, burde han aabent og ærligt have sluttet
sig til de svenske Herrer. Nu lignede han en Mand,
som havde bygget sit Hus ved Foden af et høit Fjeld, og
som blottede Rødderne paa det bag Huset staaende Træ,
vistnok ikke for at tilintetgjøre, men for at formindske dets
Kraft og derved fortynde dets yppige Krone — han naaede
sit Maal, men naar Sneen smeltede paa Fjeldet, og Stormen
kom, væltede en Flom sig ned derfra, hvis Kraft det for-
svagede Træ ikke kunde modstaa. Det faldt snart om med
Huset, som det skulde beskytte, og Eiermanden knustes
derved. Den kloge Hr. Eriks Raad var godt, men han dømte
Forholdene i Sverige efter Danmark, hvor Almuen allerede
var Saagodtsom Livegne under Herrerne. Han erkjendte
visselig, som vi hørte ham sige, Almuens Magt og Betydning,
men han tænkte sig den som noget forbigaaende og tilfældigt.
Han vidste ikke, at denne Kraft kunde blive en Lavine, der
vilde knuse ikke blot Kong Eriks Throne, men hele den stolte
Bygning, som den hedengangne Dronning Margareta Valdemars-
datter havde opført, og som kaldtes Unionen.
Selv var Kong Erik med de gode Egenskaber, som ikke
heller kunde frakjendes ham, altfor meget et Barn af sin
Tid, var altfor letsindig paa den ene Side, og altfor stivsindet
paa den anden til, at han skulde kunne helt gjennemskue de
forhaandenværende Forhold og indrette sin Handlemaade efter
dem. Han lyttede vel, ligesom alle andre, til Vingeslagene
af den mægtige Aand, som havde vaagnet op mellem Sveriges
Skove og Fjelde, men han forstod ingenting deraf, endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
