Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
hele Formiddagen og en god Stund af Eftermiddagen var
gaaet, da Hestene lededes frem, og Engelbrekt tilligemed
Munken og Herman samt et Par nærværende Bergmænd red
ind til Tælje. Her spiste de Middag, og derunder kom et
Ilbud fra Stockholm. Det var Nils Bosson, Kjertesvend hos
Biskop Tomas. Han skulde ride til Tynnelsø for at bringe
sin Herre, der ligesom Nils Gustafsson (Stjernbåt) havde for-
ladt Stockholm kort efter Engelbrekts Afreise, Tidender om
Udfaldet af denne Dags vigtige Tildragelse i Stockholm.
«Maa det have skeet i en god Stund!» sagde Engelbrekt
tankefuld, da han havde hørt Svendens Beretning, «gamle Hr.
. Krister Nilsson er en gammel og erfaren Mand! Hr. Karl
Knutsson har vel meget igjen af Ungdoms-Dysten, som Kong.
Erik, efter hvad de fortalte, udtrykte sig, men mindre var
han i de forløbne Aar mig og mine Medhjælpere til Mén end
mangen af de ældre Herrer.»
«Men Staven, Engelbrekt, og det korte Sværd?» - spurgte
Munken, «det synes mig, som om Kong Erik havde moret sig
med at drive Gjæk med Rigets Høihed . . . hvad skulde vel
de fordums mægtige Herrer, en Nils Ambjørnsson, en Bo
Jonsson, en Karl Ulfsson til Tofta, have sagt til et sligt
Drost- eller Marskembede!»
«Vanskelig er det at sige, hvad Kong Erik mener med
dette», vedblev Engelbrekt, «og ondt Raad synes han mig
have fulgt ved den Handling; thi gammel god Skik er det
ikke. At give med den ene Haand og tage igjen med den
anden, det har ikke været svensk Kongeskik . . . Det skal
vel være et Skridt i den Retning, som Dronning Margareta
har udpeget . . . desværre snubler Kong Erik endnu og kan
ikke gaa . .. thi det synes han aldrig at have villet lære
sig . . . Men være det som det hermed vil, Sveriges Riges
Lov har ikke Dronning Margareta tilintetgjort, og end mindre
skal Kong Erik gjøre det!
«Men med Herrernes Hjælp .....?» vovede Munken at spørge.
«Nei, Fader Ragnvald», udraabte Engelbrekt, og reiste sig
fra Bordet, «nei, det skal aldrig ske!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>