Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLVKJÆDEN. FEB
Jorden havde aabnet sig . .. det var dit Hus, som sank i
Hillens Dyb . . . du og jeg, vi var reddede, du ved Mårten,
og jeg . . . eller rettere din Datter ved mig; thi hun reddedes
dernede i Gruben.»
Svendens Blikke tilkjendegav baade Frygt og Haan, men
ogsaa noget overspændt, en Vildhed, der ustagget jagede
ham afsted mod det Maal, som var hans, ligesom saa mange
andres . . . Rigdom og Ære, hvilket Maal han nu var mere
Sikker paa at naa som Eier af Belgstings fortrollede Kleno-
dier. Og den disse iboende Kraft var saa aabenbart bleven
bevist ved den Ulykke, som brød ind over den rige Belgsting
i samme Stund, han mistede dem, at Troen paa deres for-
borgede Magt var bleven den eneste Tro, som lange Magnus
eiede. Dette i Forbindelse med den Raahed og ubændige
Grusomhed, der udgjorde Grundtrækket i hans Karakter og
end mere var blevet udpræget under hans Samvær med
Ssaadanne Mænd som den nævnte Erkebisp, Jøsse Eriksson
og Hr. Johan Wale — alt dette gjorde ham fuldstændig
følesløs for alt, som ikke stod i Forbindelse med de Midler,
hvorved han kunde opnaa den Rigdom, han stundede efter.
Deraf kom hans Feighed, deraf ogsaa hans koldblodige
Grusomhed.
Men den Mand, der stod foran ham, betynget med
Lænker og kjæmpende den sjælsrystende Kamp, hvorunder
grusomme Ord gjødes ligesom Gift Draabe efter Draabe i et
aabent Saar eller strøedes som Salt i en blodristet Ørn —
han stod der bleg, stiv og ubevægelig, løftende blot høiere
sin stolte Isse, indtil Blikket för flammende som en Lynild
over den elendige Træl.
Idetsamme aabnes Døren,: og Ridder Bengt indtræder.
Han var mørkere at skue, end da han gik, og han tilsagde
helt kort Svenden at kalde paa Slotsfogden og lade Fangen
føres ned i Taarnet at forvares indtil videre.
Og nogle Øieblikke derefter gjenlaastes Porten bag
Belgsting, og han befandt sig i sit trange Fængsel, ene med
sine Minder, ene med sin Sjælekval. Dag efter Dag gik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
