- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
732

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

732 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

rerne her stadig har baaret paa Tungen Kongens haarde
Tiltale, da de gik -op til ham paa Slottet og bad om større
Magt baade for Drost og Marsk.»

Mens de talte, havde Herman ført Henrik Smed ind i
Sigfrid Guldsmeds Hus til et Værelse, der laa noget afsides;
thi Henrik vilde tale med Engelbrekt i Enrum og afvente
den Stund, da Herrerne forlod Engelbrekt. Nogle var alle-
rede gangne, men endnu var Biskop Tomas og Nils Gustafs-
son hos ham, og efter nogen Betænkning besluttede Smeden
sig til, om saa skulde være, i disse Herrers Nærværelse at
udrette sit Ærinde hos Engelbrekt.

Han gik derfor ind i Stuen, hvor Engelbrekt og de
nævnte Herrer befandt sig. De havde en lang Samtale med
hverandre, hvoraf Følgen blev et Sammentræde af Raadet strax
paa Eftermiddagen. Her optraadte Engelbrekt og tilkjendegav,
hvorfor han i Samraad med Biskop Tomas og Nils Gustafs-
son havde ladet sammenkalde Raadet saa strax efter
Forhandlingernes Slut. Aarsagen var de Underretninger, han
i Dagens Løb havde modtaget fra Stockholm, og som var af
den Beskaffenhed, at han for sin Del ansaa hurtig Handling
nødvendig. De indeholdt nemlig dels en Bekræftelse af de
Rygter, som allerede gik i Landet, at Kongen, saasnart Vandet
bliver aabent, agtede at drage hid med sit Søskendebarn,
Hertug Bogeslaus af Pommern, for at lade ham hylde som
Konge, dels en Advarsel med Hensyn til en svær Ulykke, som
desforinden og i Forbindelse dermed. vilde ramme Stockholm.
Denne Fare bestod i intet mere eller mindre, end at de svenske
Borgere skulde overfaldes og udryddes, forat Staden kunde
blive styret udelukkende af Tyskere og saaledes blive en fast
og paalidelig Støtte for den Konge, der mod Lov og Ret
skulde paatvinges Riget. Sammenkomster holdtes tæt paa
hinanden i Stockholm af de tyske Borgere, og man frygtede
for, at de hemmelige Anslag skulde bryde løs naarsomhelst.

«Forskrækkelsen er stor hos de svenske Borgere», saale-
des sluttede Engelbrekt, «de venter hver Stund at se en
Gjentagelse af de græsselige Kæpplingemord, og Slottets talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free