Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Denne Ytring forværrede Sagen endnu mere. Marsken
satte øiensynlig Pris paa, at Ærindet skulde faa et for hans >
Frænder ønskeligt Udfald, og Greven, som i den sidste Tid
syntes at have forandret sine Tanker, sledes mellem de to
Yderligheder af et Ja og Nei for at kunne finde en gyldig
Middelvei.: Just som han agtede at svare, blev han hjulpen
ud af sin Forlegenhed af en Kjertesvend, der ilede frem og
anmeldte, at Herman Berman ønskede at tale med Ridder
Bengt.
Ridderen vendte sig heftigt om og vilde skynde sig ud,
men. Hr. Karl greb ham i Armen og sagde:
«Sikkerlig medfører han vigtige Nyheder fra Nykøping,
lad ham komme ind til os alle, Frænde, og siden, om hans
Tid tillader det, deltage i vor Glæde. Faa er de, jeg siger
det frit ud, som jeg sætter høiere end denne Mand.»
Alt mørkere blev Ansigtsudtrykket hos Ridder Bengt,
men han fandt for Øieblikket ingen Grund til at modsætte
sig sin mægtige Frændes Ønske; kanske haabede han ogsaa
her midt blandt den straalende Forsamling af Riddere og
Stormænd at faa en Anledning til grundigt at ydmyge og
knuse denne Mand, der stod ham i Veien, og som han hadede
høiere end alle, næst Engelbrekt. Han nikkede derfor bifal-
dende til Smaasvenden, der skyndte sig ud.
Kort efter traadte Herman Berman ind. Det blege Ansigt
med de alvorlige Træk og den høie majestætiske Skikkelse,
der i sin bramfrie Dragt stak saa af mod Ridderens Silke og
Fløiel, fæstede Opmærksomheden paa ham. Det blev med ét
stille og tyst i Salen. Ethvert Øie hvilte ufravendt paa den
unge Kriger, hvis ydre allerede tilkjendegav, at han havde
bestaaet Prøven i en blodig Dyst. Herman gik over Salen
frem til Ridder Bengt, men tæt bag ham viste sig i Døren
en høi, mørk Skikkelse, som dog blev staaende der.
«Tag det ikke ilde op, Ridder Bengt», sagde Herman,
høvisk bukkende sig for den nævnte og de omgivende Herrer,
«at jeg træder ubuden ind i Deres Gilde, men De har Dem
selv at takke derfor, dog, som jeg haaber, uden at De ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
