Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
derinde for pinlig for Hermans Sind. Han skyndte sig ud
og gik ned i. Haven.
Grev Hans, der ikke havde ophørt at samtale med Belg-
Sting, nærmede sig ogsaa Døren og trak den sidste med Sig.
Udenfor Døren stod Elof, der fulgte tæt efter Belgsting, og
et Øieblik, da ingen af Ridder Bengts Svende viste sig i Gan-
gen, hviskede han:
«Skil dig ikke fra Greven, Belgsting . . . her lurer Vagt-
hold overalt!»
Dermed gik han rolig og at se til tankeløs ned paa
Gaardspladsen. Der sad nogle faa Svende tilhest, og Erik,
som han godt kjendte, holdt Brand ved Tømmen, medens den
Hest, som Belgsting havde redet, holdtes af en af Svendene.
«Se dig vel for med Hestene», hviskede denne, «og lad
"ingen fremmed nærme sig dem! Jeg véd ikke, men jeg fryg-
ter ondt her af hvert eneste Vindpust.»
Grev Hans og Belsting viste sig nu paa Slotstrappen.
De gik sammen forbi Rytterne nedover mod en Gitterport,
som førte til Haven. Kort efter saaes ogsaa Hr. Magnus
Bengtson med Stormskridt gaa ned Trappen og over Gaards-
pladsen samt forsvinde gjennem den lille Gitterport.
Haven var ikke stor, men havde en vakker Beliggenhed
mellem Slottet og Stranden. Gitterporten ledede til en Gang
gjennem Muren, hvis ydre Aabning kunde stænges i Tilfældet
af, at det behøvedes. Med hastige Skridt ilede Hr. Magnus frem
mellem de nøgne Træer, og paa. en noget aaben Plads lige
ved Stranden fandt han den, han søgte. Herman stod og
saa udover det øde Snedække, som laa udbredt over Mælaren,
og hvorpaa Maanen glitrede, der den drog hen over Furu-
skogen. Tonerne af Musikken trængte ned til Stranden, og det
var, som om Maanens Straaler havde hoppet af Lyst og Fryd
ved deres Møde. Men alt var dog saa koldt og øde, det hele
var. et Billede af hans egen Skjæbne, Gravdækket over hans
unge Hjertes rige Drøm om Lykke.
«Drag dit Sværd, Herman,» hvæste en Stemme i hans
Øren, «og tak alle venlige Helgener, at jeg giver dig Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
