Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
sig ned ved en Sten, og hans Datter sad ved hans Fødder,
ludende Hovedet mod hans Knæ. Milde Vinde kom fra Land
og susede sagte gjennem Skoven og udover Havet, der ud-
bredte sig i Aftensolens Glans for hans Øine. Mens han
saaledes sad hensunken i Betragtninger, i sit Indre en helt
anden end han havde været fordum, da Overmaalet af Kraft
og Styrke knapt tillod ham at tøile sine heftige Lidenskaber,
saa han en Rytter komme henad Veien, der slyngede sig
frem nedenfor Foden af den Høi, paa hvilken han havde
slaat sig ned. Rytteren syntes ogsaa at have bemærket ham
og sprængte hastigt op paa Høien. Det var Herman Berman.
De hilste hinanden med Glæde, men Herman kunde ikke
undgaa at mærke den Forandring, som Belgsting havde under-
gaaet, og udspurgte ham derom.
«Min Færd er en Pilegrimsfærd,» blev Svaret, «og give
Gud og Sankt Erik, at jeg kunde vandre den ret med én
Pilegrims Sind. Jeg har fulgt Engelbrekt i Sporene ligefra
Søderkøping og hid, men altid har han draget fra mig.
Dog vil jeg ikke afstaa fra min Beslutning at træffe ham, og
siden drager jeg ud til det hellige Land, ligesom din Fader
har gjort, Herman !»
Herman fattede hans Haand og saa han fast i Øiet.
«De skal nok træffe Engelbrekt», sagde han, «om ikke
før, saa dog paa Ørebro Slot, hvorhen ogsaa jeg vil drage om
nogen Tid. Gjerne saa jeg derfor, at De drog med mig,
Belgsting . . . jeg mener, at Deres Vandring bliver vanskelig
nok, jo nærmere De kommer Gøksholm. Jeg har Speidere
ude for at faa sikre Underretninger om, hvad Kong Erik
nu maatte have i Sinde, og efterat jeg har indhentet disse,
rider jeg opover til Engelbrekt. Desforinden faar jeg ikke
forlade Varbergs Slot, som han har overladt i mine og Rid-
der Broder Svenssons Hænder.»
Qgsaa Herman var meget forandret, mod hvad han var,
da Belgsting saa ham sidst i Haven ved Tælje Slot. Hans
Øie brændte af Mod og Livslyst, og hans Kinder straalte af
Hilse og Kraft. Det undgik ikke Belgsting, og efterat han
= —sEEEEEEE EEE EEE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
