Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
pl]
den tossede Kerstin paa en uforklarlig Maade var kommen
ind paa Slottet og nu sad dernede ved Muren uden at ville
røre sig af Flækken.
«Jeg vilde tage hende med mig op», sagde han; «thi
hun trænger til Pleie den stakkels Pige, men hun skyver mig
bort og hvisker bare dit Navn, Engelbrekt.»
Engelbrekt reiste sig fra Bordet med en alvorlig Mine.
«Belgstings Datter faar ikke gaa Natten imøde udenfor
Engelbrekts Dør!» ytrede han og fattede sine Krykker, «jeg
vil selv tale med hende.»
Og han gik ud af Salen, ned Slotstrappen, og Broderen
fulgte ham. Dernede lyste Maanen fra en skyfri Himmel, og
Engelbrekt gik efter Broderens Anvisning til det Sted bag en
mindre Bygning tæt wed Slotsporten, hvor Kerstin befandt
sig. Just som Brødrene skiltes ad, hørtes atter et Hornstød,
og Nils skyndte sig at tage Rede paa, hvem det var, som
nu vilde ind paa Slottet. |
Engelbrekt fandt snart den han søgte, og læggende
Haanden paa hendes Hoved sagde han med mild og faderlig
Stemme:
«Kerstin, mit Barn, kjender du mig?»
Pigen saa op, og det var, som om Vanviddets Taage
havde veget fra hendes Blik.
«Ja, ja, og Kerstin er her for din Skyld», hviskede Pi-
gen, «for din Skyld og for Ulvens, stille, stille, han veirer
efter Rov . . . se, der . . . der!»
Kerstin reiste sig sagte, men uimodstaaeligt, og hendes Øine
var fæstede paa en eller anden Gjenstand længst henne paa den
modsatte Side af den store, aabne Plads indenfor Ringmuren,-
og efterat hun havde reist sig, bøiede hun sig forover og
strakte ud Armene, som om hun var bleven trukket fremover
af en Kraft, som hun ikke kunde modstaa. Engelbrekt saa
ogsaa til samme Hold som Pigen, men saa ingenting. Kerstin
listede sig sagte og lydløst hen i Skyggen langs Muren.
Man kunde have taget hende for en Aand, saaledes syntes
hun at svinde bort i Mørket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
