- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
797

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NAT OG DAG. 797

Da Ridderens Blik faldt paa den døende, sprang han til
Siden, som om han var bleven stukket af en Slange. Men
Fangen udstødte en Haanlatter.

«Jeg tog feil, Ridder,» skraalte han, «Pilen var ikke sme-
det for Engelbrekt !»

- Ridderen skyndte sig væk, og man hørte en Stund efter
ham og hans Svende ride over Vindebroen og forlade
Ørebro Slot. |

Men endnu en Gang løftede den døende sit Blik. Det
søgte Engelbrekt, og da det traf dennes ædle, men sørgmo-
dige Træk sugede det sig ligesom fast ved dem, og brast,
idet et Smil dannede sig omkring Munden.

Det blev en dyster Nat paa Ørebro Slot. Da Morgenen
brød ind, stod Engelbrekt ved Vennens Ligbaare. Han holdt
tvende Pile i sin Haand og idet han overbeviste sig ved et flygtigt
Blik om, at de var tagne fra samme Kogger som den, der
var bleven Belgstings Bane, lagde han dem til de øvrige, der

- tiligemed Buen var blevne lagte ved den døendes Fødder.

Omkring hans Hals glinsede Sølvkjæden, og de høie Voxlys,

der brændte rundtomkring, kastede sit flagrende Lys saavel

paa Kjæden som paa Pilene. Begge disse Klenodier skulde følge
ham i Graven, det var Engelbrekts Vilje.

Engelbrekt dvælede længe hos Liget og syntes med
Opmærksomhed at læse i det endnu i Døden vakre
Ansigt, hvis smilende Mund endnu mindede om Dødsøieblikkets
Lyksalighed. Først Lyden af tunge Skridt bag ham vakte
Engelbrekt. Det var Ulf. Han kom med ombundet Hoved,
og endnu saaes Bloddraaber i det isgraa Skjæg.

«Jeg kommer fra Baadene», sagde han, «de ligger færdige
ved Baadstøen, og din Hest staar ved Slotsdøren og venter»

«Godt», gjenmælte Engelbrekt, «men hvorledes er det.
med dig?»

«Sankt Gøran maa vide, Husbond, men naar Ulykken
er ude, saa er den ... da jeg kom ind. i Stalden, för

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free