Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Oktbr. 1399 dømtes fra ,Ængilbrectz Arvom* ’/+ Markland i Upsalom i
Siende Herred (Styffe: Bidr. til Skand. Hist., II, Sid. 77), den 7de Okt. ved
samme Dom til Folkes Arvinger i Myraby 4 Ørtugland i Tomta (S. St., Sid.
80), og den 9de Okt. dømtes ligeledes fra ,Ængelbrectz Arvom* Jord i Norrbo
Herred og Fernbo Sogn (S. St., Sid: 89), endvidere den 20de Okt. dømtes
fra ,Ængilbrictz Arvom* 7’/9 Penningland i Formansbo i Snæfringe Herred
og til Anders Skomagers Arvinger 3’/» Ørtug og 13 Alen i Formansbo og
4 Ørtug i Norraby.
Bergadel faar man høre omtalt i de gamle Kongebreve angaaende Bjerg-
distrikters Privilegier. I det af Kong Erik af Pommern Aar 1413 udfærdigede
Privilegiebrev for Kopparbergdistriktet i Dalarne heder det: ,,Vi Erik etc.
hilser etc... . og kundgjør eder, at af synderlig Naade og Vilje har vi
taget under vor Fred, synderlige Hegn og Værn Bergmesteren og alle Berg-
mænd og vor elskelige Almue, som Bergret og Bergadel vil benytte paa
Kopparberget i Dalarne. . . . Og stadfæste vi dem alle Privilegier, Frihed
og Adelskab, saasom Kong Magnus dem forundt og givet har etc.* (Se
Kongl. Bestemmelser, Privilegier etc. angaaende Justitien etc. ved Bergvær-
kerne, Sid. 14.) Et gammelt Skjoldbrev for en Kristofer Olofsson, en Berg-
mand, der adledes af Kong Gustaf Adolf 1621, omtaler Bergadelens tidligere
Privilegier (se Hilphers Reise i Dalarne, Sid. 337); ,,det befindes, at i For-
tiden og fra gammelt* — heder det — ,en særlig Bergadel været har, der
sin Oprindelse og sit Ophav deraf har faaet og bekommet, at Rigets Herrer,
Regenter og Konger, med anseelige og hæderlige Skjoldmærker og med sær-
lige Privilegier har benaadet og begavet de fornemste Bergmænd ete. —
Dette Bergadelskab eller denne Bergadel stod imidlertid med Hensyn til Magt,
Rigdom og Indflydelse ingenlunde Side om Side med den øvrige Adel, ligeson
man paa den anden Side, naar der er Tale om Dalarnes Befolkning, neie bør
skille mellem Indvaanerne i Syd-Dalarne eller ,,Bergværksdistrikter* og i det
egentlige eller ,Seljans-Dalarne". De første kaldes i den Tids Dokumenter
aldrig Dalkarle, men Bergmænd, da man derimod med Dalkarle mener Al-
muen i de nordlige, omkring Siljan beliggende Dalsogne.
Sid. 125 og 126. Unionsdokumentet og Beviset for K. Eriks Kroning.
Af disse to Kildeskrifter, der gjenfindes hos Hadorph, til Rimkrøniken, Sid.
55 og 58, er naturligvis Unionsdokumentet det vigtigste, og Hadorph har
hentet det fra, Arild Hvitfelds Krønike. Denne Hvitfeld, der levede i Slut-
ningen af 1500-Aarene (han døde 1608), er mærkelig nok den første, som
har anført denne Kilde efter Originalen, der findes i det danske Geheime-Arkiv
(se Hvitfeld, Folieopl., I, 611). Før denne Tid og saaledes 1 hele den s. k.
Unionstid anføres ikke af nogen Historieskriver Kalmarbeslutningen af Aar
1397 ordlydende. I den st. Rimkrønike (Script. R. Sv.; I, 11, 60) antydes
Dronning Margaretas Hensigt at forene de tre nordiske Riger med følgende
Ord, der lægges hende i Munden ved den Anledning, da hun havde sammen-
kaldt ,,sit Raad fra sine tre Riger alle":
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
