Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Mængde Breve fra denne Tid bekræfter saadant som ingenlunde uvanligt
blandt de svenske Herrer i Almindelighed, men ogsaa deraf, at man særskilt
ved, at dente Gren af Nat og Dag-Slægten befandt sig i ganske stort Betryk.
Saavel Nils som Sten Bossøner siges at have henvendt sig meget til Farbro-
der Biskop Knut Bosson i Linkeping, og han skal ogsaa (ifølge den rimede
Krønike hos Benzelius, Sid. 126, 137) sga rigelig have bistaaet dem, at baade
han selv og hans Kirke derved kom i Forlegenhed (jmfr. Reuterdahl, den sv.
Kirkes Hist., III, 11, 77).
Sid. 518, Barfrid. Dette Ord stammer fra det gammeltyske dbercvrit
(læs: berk-trit), hvis første Del er beslægtet med det nordiske ,at berge*, og
hvis anden Del er vort ,Fred* og betyder saaledes: ,at berge Freden.* Hos
Frankerne antog Ordet Formen berfroit, beffroit, belfroid. Det var et Taarn,
hvorved den frankiske Borgherre holdt sin underkuede Omgivelse i Tømme, men
fremkaldte lidt efter lidt hos denne underkuede Omgivelse ligeledes et mod-
svarende Taarn, der fik samme Navn, paa hvilket efterhaanden Navnet begyndte
udelukkende at bruges for at betegne dette den frihedsstræbende Stadsme-
nigheds Taarn med tilhørende Stormklokke.- Og det blev Skik, saasnart en Stad
havde forhvervet sig Frihed fra Slotsherren, at bygge op et saadant beffroi,
hvorom siden langvarige Feider kunde føres. Staden Gent begyndte at bygge
sit beffroi Aar 1183, men blodige Krige med Greverne af Flandern hindrede
dets Fuldbyrdelse til Aar 1324. Da ophængtes i det den berømte Klokke
Roland, der havde til Indskrift:
Roland, Roland, naar jeg klemter, er det Brand,
Naar jeg ringer, er det Storm i Flanderland.*
Først Aar 1380 blev dette Frihedstaarn færdigt. Det findes endnu, hævende
sig i en Høide af henved 400 Fod. Slige Taarn forekommer baade i Italien
og i England, kaldte ,buttifredo* i det første og ,belfry* i det sidste Land,
hvor Navnet brugtes til at betegne foruden Vagttaarnet med sin Klokke
ogsaa det lille Rum forud paa et Fartei, hvor Skibsklokken hang. Paa den
anden Side udbredte denne Skik sig til Danmark, Sverige og Norge, hvor
det kaldes ,Barfred*, Barfrø.$ (En Redegjørelse for Barfridet findes i det
norske Tidsskrift ,Folkevennen*, 1Ode Aargang, Sid. 217 følg. i den fortræf-
felige Afhandling om Bygde-Skikke i Norge, af Eilert Sundt.)
Sid. 535. Vadstena Kloster. Hvad som forekommer angaaende dette,
er hentet dels fra Diarium Vadstenense, dels fra C. G. Bruni An tes noise
under en Kunstreise Aar 1849.
Sid. 546. En appelleret svensk Rettergangssag. I Uppsala Bibliothek
findes Originalen til et Domsbrev, udfærdiget i Helsingborg den 31te Oktbr.
1433. Det er en Domsafsigelse i en til Kongen appelleret svensk Rettergangs-
sag, til hvis Paadømmelse Kongen havde udseet 10 danske Raadsherrer med
Assistance af to svenske Biskopper. Se Styffe: Bidr. til Skand. Hist., O,
Sid. XCVII og Note **.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
