Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at giette sig til en Læsning af Fremtidens mørke Skrift i
Historiens Speil. Omtrent Alt, hvad der af Uenighed, Tvang,
Misfornøielse, Undertrykkelse, List, Troløshed, Fredsbrud,
Opstand, Partihad og blodig Borgerkrig, kan opkomme i et af tre
tilforn uafhængige, ved Erobring og Magt sammensmedede
Riger og Nationer, kunne vi finde aftegnet paa den Tavle, der
giver os Billedet af „den skandinaviske Eenhed“ i det 15de og
16de Aarhundrede. Vi behøve ikke engang at spørge, eller at
besvare Spørgsmaalet: til hvilken af Siderne, den danske eller
den svenske, helder Urettens Vægtskaal? — Det er nok at
kiende og vide de factiske Følger og Virkninger af en Union,
som egentlig kun ved Snildhed og Partiaand blev paatvungen
Sverrige, og som kun holdt saa længe Danmark havde Magt til
at forsvare det i Sverrige forhadte „skandinaviske Eenhedsbaand“.
Man vil meget snart og let kunne finde og benytte den critiske
Indvending: at vi leve i andre Tider, end i det 15de og
16de Aarhundrede, og at vor Tids skandinaviske Eenhed har
sin Rod i Nationerne, sin Spire i Folkesympathien; den er en
national Idee, ingen blot dynastisk, som Calmarunionen;
en Parallel med denne er derfor ubeføiet, og Sammenligningen
maa snart vige ud fra jævnløbende Linier. — Men for det første
maatte vi spørge: hvorfor vender man nu og altid tilbage
til Calmar-Unionen, naar man vil tale den skandinaviske Eenheds
Sag? Hvorfor giør man det ikke allene i politiske Skrifter,
baade svenske og danske, og i Blad-Artiklers Mangfoldighed, men
symbolisk, i Taler og høitidelige Sammenkomster paa Stedet
selv? — Duede Calmar-Unionen intet, hvorfor fører man den
da idelig i Munden, naar man vil anbefale dens Fornyelse?
— Men Sandheden er, at den var i sin Idee og i sit første
Anlæg ligesaa god, maaskee bedre, end noget af de nyere løse
Tanker og Projecter om en skandinavisk Forening af de tre
Riger og to Stater i Norden. Margrethe var udentvivl ikke
allene en ærgierrig, men sandsynligen en begavet og for sin
Tid statsklog Fyrstinde; for saa vidt nemlig, som vi af enkelte
Regieringshandlinger tør slutte noget om en Regentinde, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
