Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
31
Politikere, og med al sin Iver og Varme for de skandinaviske
Sympathier, kan man neppe sige, at han, udenfor de viden
stabelige Retninger og Forbindelser, forte Skandinavismen be
tydeligt videre frem. Hans Anseelse og agtedc Navn, hans
Resignation og Fiernhed fra en lav personlig Mrgierrighed og
egoistisk Strccben, gav imidlertid altid hans Stemme en stor Vcegt.
I sine offentlige Åttringer om det 1843 stiftede Selstab,
vilde han snart ikke tillægge det noget andet fornuftigt og op
nnaeligt Viemed, end at virke til en „aandelig Union"; snart
betragter han en saadan som „den naturlige Grundvold i Tiden
for en politisk Forening", hvis Idee kun ikke er moduet
nok, eller er „for ung til at trcede frem som Maal for directe
Bestrcebelser"; med andre Ord, Bestrcebelser for at kuldkaste
den davcerende Statstilstand i Norden, og i det mindste fordrive
eet af de regicrende Dynastier; hvilket Schomv ganste lemfcel
digt kalder, at „scette sig i Opposition baade mod de egne og
fremmede Regieringer"*). Imidlertid, (blev der andensteds sagt)
det skandinaviske Selstab maatte ikke blot modscette sig en
saadan umiddelbar Strceben efter at giennemfore den standina
viste Idee i de nordiske Stater; „Modstanden maatte ogsaa
rettes imod dem, der vilde fordomme Ideen, dersom den ved
sin egen Kraft trcengte ind i politiske Forhold".
Enhver, som tiender noget til Mennestestcegtens, Nationers
og Staters Historie, veed, at Ideerne, hvor sublime og aande
lige de eudog maatte være, naar de stulle og tunne udvikle sig
i historisk Tilvcerelse og Virkelighed , modtage denne igiennem
menneskelige Aandskrcefter og disses Activitet. For at give
Ideen Kraft til at „trcenge ind i den politiske" Sphcere, maatte
altsaa Kraften vcekkes, dens Livsspirer fremlokkes. Enhver, som
tiendte noget til det skandinaviske Selstabs Virken, veed da og
saa, at den ikke har været indstrcenket til en blot passiv For
ventning af hvad der udenfor dette Selstab lunde udvikle sig i
de nordiske Riger, for at lade en vorende Tilncermelse imellem
") „Den skandinaviske Eenhed". Danst Ugestrift. Anden Rcekke. Nr 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
