Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
34
Tungemaal i Nordstesvig, vilde lade Danmarks og Norges fcelles
Skriftsprog efterhaanden forsvinde, eller boie sig over til det
svenske Maal, saaledes som det er steet i det fordum danske
Staane? — Skulde man tcenke sig, at Lcerde, Videnstabsmcend,
offentlige Lcerere ved Universiteter og Skoler, til hvis Embeds
gierning det horte, at lcere og danne Modersmaalet hos den
opvoxende Slcegt — kunde optage og pleie en saadan Tante? —
Skulde man tcenke sig at saadanne og andre danske Mcend,
der vilde være blandt Folkets Ledere, Statens Styrere og en
fri Forfatnings Opbyggere, kunde hylde den Mening, at for
at blive til en danst Rep ub lik, maatte vi fledfore os hos en
skandinavist Konge; og for at tunne knytte Slesvig som
Provinds til Danmark, maatte vi knytte det hele danske Land
til Sverrige? — Men for at dette kunde stee, maatte Monarkiet
amputeres, de to tydste Hertugdommer udstydes, det danske Her
tugdomme Slesvig incorporeres, og Eideren erklceres for det
skandinaviske Danmarks Grcendseflod — som vi selv itte
vare i Stand til at forsvare!
Om ogsaa en saadan Eenhedstante forst nogle Aar senere ganste
fuldstcendig blev udtalt af Hr. C. Ploug, saa var den dog
Acmden og Livskraften i det skandinaviske Selstab lige fra dets
Oprettelse. At man ikke strax 1843 vilde eller kunde forkynde
den, var Grunden til den taagede Uvished, som i nogle Aar
hvilede over Selstabets Tilvcerelse, Bestemmelse og Virlsomhed.
I dets Klubsamlinger og offentlige Moder blev altid en vis
Mathed og dcempet Livsyttring kiendelig, faalcenge det egentlig
besicelende Princip ikke med fnld Frihed kunde udfvlde sig. Viser,
Foredrag og selstabelig Munterhed, vare itte not til at frem
bringe en vedholdende skandinavist Begeistring; iscer da den
saa godt som ene maatte noies med danst Ncering. Umiddel
bar Deeltagelse fra Sverrige og Norge i det kiobenhavnste
Selstabs Virken vedblev nt være sparsom og übetydelig. De
mest energiske Ledere af Skandinavismen strcebte derfor af al
Kraft at fremme de giensioige Studentertog og Besog i Masse
ved de tre Rigers Universiteter; og der fremtraadte i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
