Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47
ikte vare lcengere, end den hollandsk-b elg iste, eller den
vilde maastee endnn tidligere, end ved Danmarks Los ri
ve lse, lage sin Ende ved Deling af et Rige, hvis organiske
Livskraft og Sammenhold Regieringssvaghed, indvortes Splid,
en demokratisk Egoisme og Despotie, og skandinaviske Ideer
havde fortceret.
Vore skandinaviske Heroer ere ophoiede over alle Historiens
Vidnesbyrd, gamle og nye. Erfaring, Realitet, Statstundstab
og statistiske Forhold betragte de som Nulliteter ved Siden af
en Unionsidee, eller en Sprogphantasie. At afgiore, om Almue
sproget i et eller andet stesvigst Sogn er mere danst eller mere
plattydst — at faae et eller andet forvansket Stednavn i Nord
siesvig restituerer i eu celdre danst Form: er dem af mere
Vigtighed, end at undersoge Sverriges og Norges Forfatning,
Statsindretninger, sceregne nationale Eenheder og Negierings
maade — jeg vil ikke tale om dem, som mene at have ud
fundet et vigtigt Middel til at bane Veien for den standina
viste Eenhed ved at lade Boger, Flyvestrifter og Dagblade
trykke med latinske Bogstaver, eller ved at give vori eget Strift
sprog en anarchist Forfatning, og indfore et nyt Slags „Strive
frihed" — en viltaarlig Stavemaade, som hverten det danske
eller svenske Sprog vil tiendes ved ; med Tiden vel ogsaa
en Grammatik eller Formlcere, som hverken er „oldnordist" eller
nyere danst. Men det Absurde, det Pedantiske, det indbildst
Smaalige, bcerer sin Undergangs Spire i det Comiste, som det
giemmer og pleier i sit eget Skiod. En anden Sag er det
med saadanne skandinaviske Bestrcebelser og Agitationer, der
have et nlvorligt og anbent politisk Formaal. At giore dem
til blot „poetiste" og phnntnstiste, har jo, i Folge ovennnforte
Indlceg, (Cl nn sen eontr.l, Scheel) heller ikke villet lykkes
Statsministeren. De have imidlertid saamegen Liighed med de
nylig ncevnte linguististe Bestrcebelser, at ligesom disse ville for
berede en Sprogoplosning i Danmark, saaledes arbeide disse,
bevidst eller übevidst, paa at undergrave Statens Grundvold i
dens Uafhcengighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
