Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Accent af vore Naboers skjønne Sprog, endnu
forskjønnet ved en Blanding af den danske
Udtale: „Kors! Posten gaaer først imorgen,
saa kan jeg skrive hjem. Hjem? det var ikke
vel sagt! Nei! her er mit Hjem hos mine
Egne.“ Og med disse Ord tog hun Jettes
Haand, trykkede den venligt, og fulgte ned
med os. Den hele Aften kunde jeg ikke vende
mine Øine fra dette nye Syn. Jeg tænkte paa
Antons Yttring: „See hende selv! intet Ord
udtrykker, hvad hun er.“ Thi Det, som
udgjorde hendes Skjønhed, Det, som intet Ord
kunde udtale, var et besynderligt Udtryk i
hendes Physionomie og hele Væsen: noget
saa Sjælfuldt, som paa engang udtrykte
Forstand og Fromhed, dyb Alvor og Blidhed.
Hun var rigtignok ingen regelmæssig
Skjønhed, men intet Finere, Yndigere kunde findes,
Intet som mere lignede en nys udsprungen
Blomst. Hendes himmelblaae Øine vare ikke
store, eller ved første Øiekast skjønne. Men
mødte man disse Øine, var det, som om man
saae et Glimt af en høiere Natur. Den
særdeles lille Mund var udmærket smuk,
omsvævet af de yndigste Træk, og viste to
deilige Perlerader. Den ædle, sneehvide Pande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
