Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
len, hvorhen Maja, efter sin Faders Ønske,
havde flyttet sit Pianoforte, og over dette
hængt den meget omtalte Morbroders Billede
— et herligt, mandigt Ansigt! — Hr. H.
tilbragte nu stedse Aftenen hjemme, og bragte
undertiden en eller anden Bekjendt med sig,
hvilket han aldrig tilforn havde gjort. Moder,
Døttre og Veninder, Alle samlede sig omsider,
og ingen Dissonans lød mere saa skjærende
som fordum. Hvad som imidlertid meest
behagede mig, var den Maade, hvorpaa alle
disse Forandringer bleve iværksatte. Ingen
maa tænke, at Majas Stedmoder mistede sin
Anseelse i Huset. Nei tvertimod! Maja
henvendte sig stedse til hende med mild,
datterlig Ærbødighed; det lod for Enhver, som om
hun kun udrettede sin Moders Befalinger, og
Denne syntes meget tilfreds.
Efter Hr. H’s Begjæring maatte Maja hver
Aften spille og synge for ham. Hvilken Stemme!
hvilken Sang! hvilket Spil! Hun sang aldrig
Andet end Romancer og smaa Sange, hvortil
hun accompagnerede sig selv paa Pianofortet.
I ældre fransk Poesie støder man ofte paa
den Talemaade: „marter sa voix au son de
la ly re“ Nu først var Meningen heraf mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
