Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befindende, da jeg Aftenen iforveien havde
foregivet en pludselig Upasselighed som
Grund til min hurtige Bortgang. „Jeg savnede
Dem ret,“ sagde han, „da jeg kom ned til de
Andre, og de stakkels Pigebørn sad saa stille
og forladte, thi jeg var i meget slet Humeur,
Jeg har ellers en god Vane til at forstille mig
i saa Henseende, men iaftes vilde det ikke
lykkes.“ „Er der hændet Dem noget
Ubehageligt, kjære Fader?“ (saaledes havde jeg
længe kaldt ham, mere af inderlig Hengivenhed
og efter Døttrenes Exempel, end i
Betragtning af vort tilkommende Forhold). „Nei,“
svarede han, „der er Intet hændet mig, min
Sorg er blot Frygt for, at det Værste vil hænde
mig. Ja det Værste for mig! det at see min
Maja sænkes ned i sin Moders tidlige Grav.“
En Gysen gjennemfoer mig. Han vedblev:
„laftes var hun igjen saa bleg; hun lignede
saa ganske min yndige Hustru i hendes
sidste Dage. De maa selv finde hende forandret.
Det er tydeligt, at hun sørger, at en hemmelig
Orm fortærer min lille Rose. Afvigte Vinter,
da De var fraværende, da skulde De seet,
hvor ofte hun søgte Leilighed til at sidde ved
Claveret i Skumringen, til det var ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
