Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kom til at tale om hans salig Fader, og
græd Begge.“ Hr. H. tog sit Uhr op: „I denne
Time er han hos hende, og det maatte gaa til
med Fandens Kunster, skulde saa smuk og
elskværdig en Mand ikke forstaae at vinde
en Pige, som i Grunden elsker ham, og har
sørget saameget for hans Skyld. Men Gud
bevares! hvad fattes Dem, bedste Ven? De
bliver jo saa bleg som et Lig.“ Hvad jeg
svarede, veed jeg ikke. Kun saa Meget veed jeg
af Resten af Samtalen, at jeg maatte love at
komme til Middag, og ogsaa indfandt mig.
Nu stod han da for mig, denne forhadte
Medbeiler. Hvor han var smuk! Hvilket
Udtryk af Kraft og Godmodighed! hvor
aabenhjertig! hvor varm og hjertelig! Det var mig
umuligt at hade ham; min Skinsyge blev
maaskee stærkere, jo mere jeg lagde Mærke til
hans Fortrin, men de hadelige, onde Følelser
forsvandt ved den Modtagelse, han viste mig,
den oprigtige ligefremme og dog fine Maade,
hvorpaa han omgikkes mig og Alle. Heller
ikke gav Maja mig Anledning til Skinsyge.
Der var i hendes Øiekast, i hendes Tone imod
mig Noget — jeg veed ikke at forklare det —
noget saa Sødt, Undseeligt, — Noget, kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
