Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medens Sten Rosensparre gik hen til Porthusets
sænkede Faldgitter og hviskede Feltraabet: »Victor
og Indialand« til Vagten indenfor, tog den Del af
Selskabet, der skulde tilbage til Byen, med mange
dybe Buk og stive Hilsener Afsked fra Kongen,
Hofjunkerne og Børge Trolle, der som Lensmand paa
Slottet havde sin Bolig her. Faldgitteret hævedes,
og Kongen gik ind; men paa Broen over Slotsgraven
blev han staaende og saa efter den anden Del af
Selskabet.
»Jeg er bange, at Laurits ikke hitter hjem,« sagde
han. »Tag en Fakkel, Sten, og løb efter ham og faa
ham velbeholden hjem og i Seng. Jeg er saa
klarhovedet, at jeg kan finde Sengen uden Din Hjælp.«
Et Øjeblik efter saa man Sten med Faklen i højre
Haand lyse for Laurits Galt; men han havde ikke
gaaet mange Skridt, før han maatte t^ge ham under
Armen med den venstre for at holde ham paa ret Køl.
»Den Malmesier, den Malmesier!« sagde Kongen
og lo, »den gør det af med mangen brav Karl. Men
i Morgen bander Laurits paa, at han har været saa
nøgtern i Nat som en Spædekalv.«
Dermed gik han og Følget ind i Slotsporten, og
snart hørte man atter kun Drønet af Vagtens Trin
under Hvælvingen og ude i Sundet den underlige
dumpe Lyd som af en fjern, rullende Torden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
