Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var mørk Nat endnu; han sansede ikke straks, hvor
han var, men følte sig for og fik fat paa Fakkeltræet;
Optrinet inde i Smedien stod da straks lyslevende
for ham. Han rejste sig og lyttede: der lød Stemmer
derinde. Saa var det altsaa ikke for sent at udspejde,
hvad de videre vilde gøre, thi andet var der ikke for
— dette gjaldt mulig Livet for hans Herre og Konge.
Han havde aldrig før i sit Liv følt, hvor meget han
holdt af ham, og hvor villig han var til at ofre sig
for ham. Men nu, da han vidste, med hvem han
havde at gøre, lagde han sig paa Knæ, tog Huen af,
bad først sit Fadervor og tog dernæst fat paa de tre
Trosartikler; nu angrede han bittert, at han ikke
havde lært dem rigtigt udenad; saa hjalp han sig
igennem, som han kunde, føjede et Par Stumper
Salmevers til, og slog, trods alle Formaninger og
Forbud fra Præsten derhjemme, Hr. Søren, tre Kors for
sig. Og saa rejste han sig frejdig op, parat til at
gøre sin Pligt.
Men netop som han vilde liste sig op paa Taget
igen for at se, hvad der gik for sig i Smedien, hørte
han Døren blive aabnet og kort efter lukket paa ny
og de sagte Fodtrin af to—tre Mennesker, der gik
ned mod den nære Strand. Sten lod dem komme
saa langt bort, at han ikke behøvede at frygte, at de
skulde høre ham; og da han følte sig overbevist 0111,
at deres Maal var Kongens Livskib, og at de kun gik
langs Stranden, fordi de bedst fandt Vejen der, løb
han tværs over Holmen, som han kendte som sin
Bedstemoders Dragkiste, forbi »Trunken«, hvor de
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
