Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaataarn, det kan jeg forvisse dem paa. Hvad er det,
I mumier mellem Tænderne? —- Tal ud, i Djævelens
Skind og Ben!«
»Ak, min Herres høje Naade!« udbrød Mester Jakob
skælvende og faldt paa Knæ. »Med gunstig Forlov:
Hvem kunde holde Gert Øreløs i Jærn, selv om han
var bunden som en Bjørn? Det er vitterligt for alle
paa Holmen og mange fler, at Gert tit har fortalt, at
han havde slugt et nyfødt Barns Hjerte og derfor
kunde smøge Bolt og Jærn af sig.«
s Og saa skulde han have nødig, at fremmed Pak
kom og fdede Kæderne af ham, som I just selv har
fortalt!« raabte Kongen haanlig og rystede sin Stok.
»I er en Dosmer, Mester Jakob, saa gammel som I
er, og var det ikke for Jer graa Haar, skulde I faa
dette gode spanske Rør at smage. — Men er Jordens
Kres af Lave i Dag! Hvad er der nu paa Færde
igen?«
Fra Strandskansen saa man over de lave Huse
paa Holmen Overkanten af »Victor«s høje Skrog. En
seks-otte Mennesker stod oppe paa det og raabte og
skreg, ivrig pegende paa noget, som laa imellem dem,
men som Kongen paa Grund af Afstanden ikke kunde
se. Og fra Mund til Mund, mellem Folkene paa
Holmen, blev der kastet et Ord, der til sidst gennem
mange Struber lød op til Kongen: »Sten — Sten
Rosensparre — Hs. Naades Livdreng . . .«
I et Spring var Kongen nede af Skansen og i
fuldt Løb over mod Holmens Bro; alle fulgte, som de
bedst kunde. Saa standsede han pludseligt og raabte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
