Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fugl, det kan intet hænge rigtigt sammen; men der
ligger for stor Magt paa Eders Liv til at prøve det
igen — lad mig faa Lov at holde en Gang til det lede
Dyr, min Haand skal ikke ryste ...«
General-Kaptajnen saa tvivlraadig paa Sten. Et
Smil begyndte at kruse hans Læber, da Mogens
Ulfeld og Henning Gjøe samtidig udbrød:
»Drengen har Ret, Herre, Drengen har Ret. Han
har sin Slægts ædelige Blod. Han er den yngste om
Bord og har sagtens de færreste Synder at bære paa
— lad ham prøve.«
»Vel, vel, i Guds Navn! men tag fint Korn, Sten!«
Der var dødsstille paa Dækket. Man hørte kun
Ræernes Knagen i Rakkerne og Vindens Susen. Sten
hævede Bøssen, tcg rolig Sigte og trykkede løs.
Det gav et Hop i Fuglen paa Raaen, men den
flyttede sig ikke; derimod saa mån straks efter to
store Bloddraaber falde ned paa det udspilede,
kridhvide Merssejl og trille ned ad dets Runding.
»Den er lammet!« raabte General-Kaptajnen. »Op
efter den, Rasmus Rønne, om ikke Du vil under Kølen.«
Saa optaget havde alle været af at se efter Kuglens
Maal, at ingen før nu havde lagt Mærke til Skytten.
Nu saa man først, at han var sunken om paa
Dækket, og laa og bed Munden sammen i Smerte.
»Min Skulder!« sagde han mellem Tænderne.
»Til Køjs med ham! Dr. Jakob, gaa med og faa
Tøjet af ham og se, hvad det er. Saaret var knap
Rakke: den Strop eller Bøjle midt paa Raaen, hvorved denne
holdes ind til Masten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
