Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der straks fløj ud ad Døren. »Aldrig har jeg set et
mere traurigt Kompagni, end det her om Bord! Enten
saa ligger de med Næbbet i Vejret og ser ud som
flaaede Spurveunger — Gud hjælpe os for Ungdom
i Danmark! — eller de gaar omkring som
General-Kaptajnen ligervis som en ung Løve, bister og gram,
der brøler, naar En bare ser paa ham, eller som
Henning Gjøe og Mogens Ulfeld med syv Segl for deres
Mund — jeg gider ikke set deres Begravelsesfjæs for
mine Øjne! Men kan jeg ikke faa Liv i de Levende,
saa faar jeg prøve med de Døde. — Herut med Jer
af Køjerne, om I har Jert Liv kært — allesammen!
Gamle Laurits Galt vil gøre Jer den Ære at spise
med Jer i Dag og hjælpe Jer at drikke Jer Vin. I
maa have sparet meget sammen i alle de Dage, I har
ligget og spyet. — Op nu og vær lystig!«
Laurits Galt smed sig veltilfreds paa Kistebænken.
»Hille den styrtende Syge, hvor I ser ud, I Herrer
Kalluns-Riddere — nej se paa mig! Jeg har spist og
drukket baade for to og for tre i disse bedrøvelige
Dage.« Han lo af fuld Hals og daskede sig paa
Laarene, medens de fire Herrer kravlede ud af Køjerne
og under mange forgæves Forsøg paa at holde
Ligevægten endelig fik deres Sko og Vamse paa.
»I kan sagtens, Hr. Laurits,« sagde Sivert Grubbe
med svag Stemme. »I har sejlet saa meget, at
Søsygen intet formaar over Eder . . .«
»Nej, jeg har aldrig kendt den,« erklærede Hr.
Laurits. »Hver Gang den vilde til at komme, saa
spiste jeg den væk.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
