Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa ser paa os andre med et Par spodske Øjne, som
om han vilde sige: men det ere I andre intet.«
»Ja! Det er jo aldrig godt at vide, hvad Tømmer
der gror i det Land Pommern;« svarede Sivert Grubbe
den nordtyske Herre, idet han rolig søbede sin Kaal,
»her bliver jo saa mange fremmede Skud ympet ind
i vort gamle Land. Men en Kvist ud af
Rosensparrernes Træ vil jeg holde for bedre Tømmer end
det meste, vi faar fra Udlandet, ihvor det saa kommer
fra. Saa kan de blinke med Øjnene, som faar ondt
i dem.«
»Sivert har Ret! Sivert har Ret!« raabte de danske
Herrer i Munden paa hinanden, og Byloverne fandt
det raadeligst at bide Harmen i sig. Og det kunde
de med saa meget mere Anstand, som alles
Opmærksomhed i det samme blev ledet hen paa Jørgen Kaas,
der gulgrøn i Ansigtet havde lagt Skeen fra sig og
rejst sig op.
»Lad ham komme ud! lad ham komme ud!«
raabte Laurits Galt. »Maden bliver stor i Munden
paa ham, — han kan intet holde den nede.«
Under almindelig Latter blev Hofjunkeren hjulpet
ud af Døren og overladt til sine egne Betragtninger.
»General-Kaptajnen faar nu ikke sit Huld igen, før
vi er klar af Malstrømmen,« sagde Knud Gyldenstjerne,
da der var kommen Ro igen. »En véd jo intet, men
den Heks i Federham, som stødte Rasmus Rønne
ned fra Raaen og slog Stens Skulder i sønder, maa
have hvisket ham noget i Ørene med sin Skræppen
og Skrigen. Jeg saa, hvor hvid han blev, da han fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
