Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at I kaldte det Galenskab og Dumdristighed at
forlade det velsignede Land og farte rundt paa disse
kolde og gyselige Steder.«
»Tys, tys, ædle Herre! Bring mig ikke dog i Fortræd
ved at gentage disse ubesindige Ord — de kom saadan
af sig selv — lige fra Hjertet.«
»Og I har aldrig sagt Ord, der gik mer til
Hjertet! Skaal og Singgodt, Hr. Niels, nu drikker jeg
Jer til.«
Denne Gang var det Hans Bylov, der beærede
Præsten; da denne tog Kanden fra Munden, var han
kobberrød i Ansigtet og synlig oplivet.
»Hej!« raabte han. »Nu skal vi have en Vise, en
lystig en!«
Og Hr. Niels begyndte med høj, drævende Stemme
at synge en Vise om Kirsten Let-paa-Taa og hendes
Bejlere. Herremændene lo og brølede det letfærdige
Omkvæd med i Kor og hamrede Takten dertil i Bord
og Gulv med deres Kander og Hæle. Men under
Larmen havde ingen hørt Baadsmandspibernes Fløjten,
der kaldte alle Mand paa Dækket, og Støjen var
just paa sit højeste, da Døren pludselig blev stødt
op, og General-Kaptajnen viste sig i Aabningen. Der
blev med et dødsstille; hans skarpe Blik fæstede sig
et Øjeblik paa hver af de tilstedeværende.
»Hvad i tusind Pokkers Navn er dette for et
ugudeligt Slemmeri? Har I intet hørt, at Piberne
har kaldt alle Mand op til at stikke Reb ud? Det
Slemmeri: tøjlesløst Drikkegilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
