Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strømmen, som nok kan træffe sig at være lige saa
forskrækkelig. Men ellers siger Folk paa Kysten,
ogsaa Præster og Lensmænd, at da Jætter og Troldpak,
som har kastet omkring med Klipperne derinde paa
slig forunderlig Vis, som sket er, da de intet kunde
nære sig længer for Kristendom og Messesang og
Kirkeklokkernes Klang — for det er det allerbedste Middel
mod sligt Utyske — saa forfjælede de sig dybt i
Fjæl-denes Kløfter og Spriker eller paa Bunden af Havet.
Og der gør de al den Fortræd, som de kan, for at
lokke arme syndige Mennesker i Ulykke. Naar
Vinden blæser ud fra Land og det er klar Luft, saa kan
En ro uden om Malen i en Sømils Afstand; men er
det vestlig Storm, — og den kan komme pludselig,
sær ud paa Høsten — og naar Maanen er i Ny
eller ogsaa er ganske fuld, saa kan ingen klare sig,
om han saa er ti Sømil til Søs og paa det
allerstærkeste og bedst besejlede Fartøj.«
»Hvad var det, Du talte om, at Jætter og Trolde
havde kastet omkring med Klipperne derinde? — men
drik først, Amund, Du bliver tør i Halsen.«
»Véd I intet det, General-Kaptajn«, sagde Amund
efter at have vædet Ganen. »Ja, kommer vi ind under
Landet med klart Vejr, saa skal I snart faa det at se.
Jo, se der var jo, — men det er nok mange hundrede
Aar siden — der var jo Hestmanden, han var nu
endda af de mere godslige; han havde fattet en slig
uudslukkelig Elskov til Lekømøen, at han — endda hun
aldrig havde villet være ham til Vilje — red gennem
det salte Hav for at tage hende med sig Nord paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
