- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
107

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Vi styre lige ind paa Folden,« sagde
General-Kaptajnen, »naar vi saa har lagt over paa den anden
Bov, løber vi langs Landet, og saa kan vi hilse paa
Lekømøen og Hestmanden, som Amund fortalte os om
før. — Og til den Tid faa vi Selskab; jeg tænker, det
er »Gideon« og »Josaphat«, vi saa derinde.«

»Ja, der var et Par Stykker til længere inde under
Land«, tilføjede Mogens Ulfeld, »de er der nok alle.«

»Lad det store Flag vaje fra Stortoppen, at de kan
give os Besked i Tide. — Naa, Kokken bander os
vist for Maden, og Maven begynder at knurre. Vel
mødt igen paa Skansen efter Skafning, I Herrer! Tag
godt til Jer af Flæsk og Ærter og anden fast Føde,
thi der vil drikkes tæt i Eftermiddag, om ikke alle
gode Mærker slaa Fejl. — Lad Trompeterne blæse til
Bords, Køgemester!«

General-Kaptajnen og Herremændene gik ind i
Kahytterne for at skaffe. Amund overtog Vagten;
Splitflaget blev hejst og en Mand sendt op paa
Fokke-raaen for at holde Udkig, om der skulde komme flere
Sejlere op; man begyndte nu nede fra Dækket at
kunne øjne de første, og snart viste Klippekysten sig
lige i Kimingen som et mørkt Skyggebillede mod den
klare Luft, medens de høje Fjælde inde i Land vare
dækkede af Sne og Isbræer, der laa skinnende hvide
i Solen.

Et Par Timer senere løb »Victor« tæt agten om
»Josaphat« og »Gideon« under stor Skyden og Raaben.
General-Kaptajnen prajede over til Admiralen og bad
ham komme over til sig, og straks brasede »Gideon«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free