Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liger vor fattige Kirke, men at Watergeuserne stundom
viste for stor Ivrighed efter at rense Gudshusene for
Papisternes gamle Kar.
Se, nu slaar jeg Tap i min Tønde, og nu kan
Henning Gjøe begynde.«
Laurits Galt, der ikke havde glemt at læske sin
Tunge under Fortællingen, saa over paa Marsken
med et selvbehageligt og udfordrende Smil og drak
en vældig Slurk.
»Tak, I drabelige Helt, for den Beretning,« sagde
General-Kaptajnen. »I satte ellers ikke Jert Lys under
en Skæppe; —- men nu, Henning Gjøe, skal I stande
os til Rette fordi I fikserede den mandhaftige Laurits
Galt, der udenvælts har indlagt sig mere Ære og
Berømmelse, end han, efter min Viden, har høstet inden
Lands.«
»Hør, hør, hør! Ak, General-Kaptajn, I er i
Sandhed de Faderløse en Fader og de Fortrykte en
Beskytter og Forsvarer ; — nu, I stormægtige Marsk, gør
nu Rede for Jere spodske Øjne, I staar for en
Dommer, der ser lige lukt gennem Jer Hovenhed og
Overmodighed.«
»Saa sagte, Laurits Galt, saa sagte,« sagde Marsken
og rejste sig. »Vi ere saa nær af samme Alder, denne
gamle Gæk — vaer Jer Tunge, I skrydende Æsel! —
og jeg, og jeg blues hartad ved at være i Aars
Kompagni med den Pudsenmager. Hør nu, I gode Mænd,
som her sidde! Laurits Galt sagde til en Anfang, at
der kanske var en Kende Løgn i det, han vilde
fortælle, den var kommen ham ganske uforvarendis, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
