Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at æde, og en Kande Vin, at de kan faa Gejsten op.
Saa kan vi siden forfare, hvad de due til.«
Under Herremændenes Latter og opmuntrende
Tilraab styrtede Finnerne sig graadigt over de paa
Storlugen fremsatte Rester fra Middagen. Men
Lensmanden lagde Beslag paa Vinkanden og lovede at
skænke ud for dem, men kun paa den Betingelse, at
Tuikvas vilde fare hjem til Danmark og skaffe Besked
om, hvorledes Sivert Grubbes Fæstemø, Hildeborg,
befandt sig. Dette var forud aftalt. Thi da hun var
den af Dronningens Jomfruer, der altid var om
hende, vilde General-Kaptajnen, uden at forraade sin
sande Stilling, ved samme Lejlighed spørge Nyt fra
hende.
Tuikvas talte godt Norsk; han gjorde i
Begyndelsen Vanskeligheder, men til sidst gav han efter,
hentede sin Troldtromme — Runebommen — op fra Baaden
og satte sig paa Hug midt paa Storlugen.
General-Kap-tajnen paabød Tavshed. Finnerne stillede sig op
omkring Storlugen for at passe paa, at ingen forstyrrede
Tuikvas, og denne begyndte at tromme med Fingrene
paa Runebommens spændte, underlig bemalede Skind,
og samtidig sang han en dæmpet, ensformig Melodi
og kastede Overkroppen frem og tilbage, i
Begyndelsen langsomt og afmaalt, men senere med tiltagende
Hurtighed. Efterhaanden blev Sangen til enkelte
gryntende Hyl, Kroppen sitrede og skælvede under
den voldsomme Bevægelse, og til sidst styrtede han
om paa Siden, strakte Benene ud og blev liggende som
livløs. Han var sortblaa i Ansigtet, Øjnene stod stive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
