Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Staa klar ved Braser og Skøder,« sagde han
med sin dybe Stemme. »Indløbet er fuldt af Skær,
— jeg kender det.«
Lidt efter var »Victor« ude af Taagen. Man saa
nu de to andre Fartøjer længere ude; de fik Signal
til at følge saa tæt som muligt.
»Aldrig før i mine Dage var jeg saa beklemt og
raadvild som nu,« sagde General-Kaptajnen. »Det
bæres mig for, Sten, at der skal times os en Ulykke.«
»Mig med, Herre!« svarede Sten Rosensparre.
»Der gaar saa mange sælsomme, forvirrede Tanker
rundt i mit Hovede, at jeg intet formaar at samle dem.«
Henning Gjøe, der stod hos, nikkede og sagde
med selvbehagelig Alvor:
»Kan hænde I bliver omvendt til min Tro, inden
Vagten gaar til Ende, og giver Tyge Brahe den Ære,
der kommer ham til. — Det er just en af hans Dage
i Dag, om jeg husker ret. — Ja, I smiler, men
det er kun med Læberne og intet med Hjertet. Se
nu til!«
»Victor« løb for strygende Medbør langs Landet.
Taage-Fossen var ophørt, og den stejle, sorte Kyst
laa for dem i al sin Utilgængelighed. Hele
Mandskabet var efter General-Kaptajnens Ordre paa
Dækket. Selv stod han med Amund ved Styrehullet.
»Den Havn ligger godt gemt,« sagde han efter
lang Tavshed. »Der er ikke saa meget Hul at se
paa den Kyst, som en Mus kunde behøve til at
fjæle sig i.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
