- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
168

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle sine Herremænd, Musikanterne og en Del
Matroser over Fjældet, som skilte Havnen fra den lille
russiske Plads. Matroserne bleve efterladte under
Vejs, for — i smaa Delinger — at rejse
Stenpyramider paa de højeste Steder til Afmærkning af den
yderste Del af Rigsgrænsen mellem Norge og
Rusland. Sten Rosensparre var ogsaa med og morede
sig højlig over Russernes Rensdyrhjorde, deres Hytter
med den runde Bagerovn og Badstuen og deres
brogede Dragter. Følget lejrede sig paa Skraaningen af
det solbeskinnede Fjæld og blev beværtet af de
gæstfri Folk med Kvas, Brød og Smør og Ost af
Rensdyrmælk. General-Kaptajnen, hvem de forærede en Pels
af hvide Ræveskind, trakterede dem med Mjød og
Vin og lod Musikken spille op for dem. Og for at
vise, hvad de for deres Part formaaede, afholdt de
Brydelege, afførte sig Tøjet til Bæltestedet, smurte
sig ind med Talg og Fedt og brødes saa Parvis med
hinanden, hvorved de viste stor Styrke og
Behændighed. Og da General-Kaptajnen til sidst gav sig til
at smide Sølvdalere i Grams, var der ingen Ende paa
Lystigheden.

Da Selskabet om Eftermiddagen kom tilbage til
»Victor«, viste det sig, at det i Længden vilde være
umuligt at holde Skibet paa Pumperne, og
General-Kaptajnen bestemte sig derfor til straks at sejle over
til Øen Kildin, hvor den øvrige Flaade havde faaet
Ordre til at ankre. Her var der paa Grund af
Havbundens Beskaffenhed Mulighed for at faa »Victor«
køllialet og Skaden udbedret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free