- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
171

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men paa een Gang udbrød Sten med et Skrig,
som om han havde besindet sig paa noget:

»Boltene! Boltene, som Gunild læste Trolddom
over!«

»Ja, de har udrettet, hvad de skulde,« sagde hans
Herre, »men vi har haft en med, der var stærkere
end al deres Djævelskab. — Tag Spydet og gaa med
op i Land. Og beret mig saa alt, hvad der rinder
Dig i Hu om hin Nat paa Bremerholm.«

Og de gik op ad Fjæld og ned ad Fjæld, men
General-Kaptajnen mærkede intet, thi han lyttede til
Stens Beretning og maatte halvt modstræbende
erkende, at en rimeligere Forklaring kunde der ikke
gives paa deres forskellige Modgang, end den, at det
altsammen skrev sig fra Hekseri.

»Naa, nu ere de Bolte drevne ud,« sagde han, da
Sten sluttede af, »og nu ere vi vel færdige med deres
Ondskab fra den Kant.«

»God Kvæld, høje Herre!« sagde pludselig en
pibende Stemme lige ved Siden af dem.

Forbavsede vendte de sig bægge om. Der trak en
Byge hen over Øen, og det var nu mørkere, end de
havde haft det i lang Tid. Kun med Møje skelnede
de en gammel Kvinde, der siddende paa et
Klippestykke i sin graa Dragt næsten smeltede sammen med
Fj ældet.

»Hvem er I, og hvor kommer I fra?« spurgte
General-Kaptajnen, paa hvem den Gamles Øjne hvilede
med en sær skinnende Glans.

»Det blev vist Jer for vidtløftigt at høre paa det,«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free