- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
189

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sit Snit dertil, løb han udenfor og saa op til Fjældet,
om ikke han kunde faa et lille Glimt at se af, hvad
dér gik for sig.

Men hver Gang Hs. Naades Skaal blev drukket,
og det skete tidt og mange Gange, eller hver Gang
han selv udbragte en Skaal, blev der skudt tre
Kanoner af uden for Huset. Og der skete da den Ulykke,
at en Konstabel, som løb til med Lunten for at tænde
an, var altfor ivrig og glemte at se efter, om de, der
ladede Kanonerne, vare helt færdige. Og saaledes gik
det til, at et Skud gik af, medens de endnu stod med
Ladestokken i Løbet. Og den ene fik bægge Armene
revet af, men den anden fik Ladestokken lige gennem
Maven og faldt død om paa Stedet.

Da Hs. Naade og Herremændene havde spist sig
mætte og danset sig trætte og drukket sig rigelig fulde,
slog de i stor Lystighed alle Ruderne ud i Gildehallen.
Men Hs. Naade slog straks til Lyd og lovede Bergens
By, at der skulde blive sat nye, kostelig farvede
Ruder ind, med hans og alle hans Mænds Navne og
Valgsprog, saa deres Bedrift skulde ikke komme
Raad-huset til Skade i nogen Maade. Og da Børge Trolle
hørte Tale om Valgsprog, saa troede han straks, at
der var Brug for hans med det samme og klavrede
op paa Bordet og raabte, saa det rungede i Hallen:

»Børge Trolle skal der staa, af ædelig Æt, saa
gammel som Patriarkerne — Glem ikke det! — og
udenom mit Valgsprog og Devise: Hvad agter jeg
Maanen, mens Solen den skinner!«

Og det blev han ved med at gentage, indtil Albert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free