Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Saa faar vi den nok i Nat, saa trykkende som
det er — tys! hvad var det?«
General-Kaptajnen afbrød sig selv og lyttede spændt;
man hørte kun den svage Brises Susen i Rigningen
og Vandets Plasken for Boven.
»Det lød som Sang,« sagde han; »nu er det der
igen.«
Denne Gang hørte alle en svag, hendøende Klang
som af en fjern Kvindesang.
»I hvad det saa er, saa lad os vende, Mikkel; det
kom mig for, der var en varende Lyd i de Toner.«
General-Kaptajnen sprang op paa Vagtsbænken.
Det var mørkt og overtrukket.
»Det var en Havfrue,« sagde Mogens Ulfeld.
»Eller en Svane,« svarede General-Kaptajnen.
Skibet, der hidtil havde gaaet støt og roligt med
langsomme, bløde Bevægelser, var uhder Mikkel Nebs
Kommando næppe kommet over paa den anden Bov,
før et pludseligt og voldsomt Vindstød hev det over
paa Siden.
»Lad løbe Topsejl!« raabte General-Kaptajnen. »Det
var da Satan til Byge! Op med Roret, at vi kan
komme væk fra den.«
Vinden tog af i Voldsomhed, da Regnen samtidig
begyndte at strømme ned. Et Øjeblik efter spaltede
et Lyn det sorte Mørke, og et Tordenskrald bragede
lige over Hovedet paa dem.
»Der er Fjæld til Luvart!« raabte Amund, der kom
styrtende agter ud. »Jeg kender det paa Lyden af
Tordenskraldet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
