- Project Runeberg -  En Kvindehistorie /
9

(1875) Author: Ragnhild Goldschmidt With: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

"En Kvindehistorie. 9

ligesaa fattige som hun, som vare vel sete; men
jeg troer, det var, fordi hun ikke alene vilde skjule
sin Fattigdom, men hun vilde ogsaa dække den
med lidt Praleri, og det tilgive Børn ikke; de ere
i Reglen for kloge til at lade sig narre og ikke
kloge nok til at undskylde en saadan Fejl. Lauras
Familie bestod af Fader, Moder, to Brødre og en
Søster. Jeg var kommen daglig i henved to Aar
hos Laura, altid til den Tid, hun bestemte, uden
at have seet Andre af Familien end Faderen. Han
var en høj, svær Mand med graat Haar, livlige,
stikkende Øjne og nogle forslidte fine Manerer.
Det var mig altid ubehageligt at træffe ham. De
boede paa en tredje Sal i Farvergade i et daarlig
udseende Hus. Dagligstuen var et Værelse til Ga-
den, hvori der ganske vist var en Dør ind til et
andet Værelse; men i alle de Aar, jeg kom hos
Laura, har jeg aldrig seet andet Værelse end dette.
Det var tarvelig, ja næsten fattig møbleret, med
Undtagelse af et smukt Klaver, som Fru Holm
havde faaet hjemmefra, da hendes Forældre døde.
Hun skal have spillet meget godt, og Laura spil-
lede og sang ogsaa meget smukt. Den første
Gang, jeg saa Familien, var, da Lauras Søster var
død. Jeg havde -aldrig seet denne Søster; hun gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:35:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkvindehi/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free