Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 En Kvindehistorie.
«Det er ikke sandt; han var fordrukken. »
«Nej, Hansine, det maa Du ikke sige; men
Du kunde ikke lide ham; derfor kom han bort»,
sagde Fru Fosberg leende, og vi lo Alle hjerte-
lig med.
Fru Lund raabte til Kapitajnen, idet vi gik
op ad Trappen til hans Værelse: «Ja, bi De kun,
jeg griber nok Dem i Et eller Andet, og saa skal
De ikke dø i Synden.»
«Fy for . . . .» raabte Kapitajnen leende tilbage
til Fru Lund, som blev nede for at sørge for
Theen.
Da vi kom op paa Kapitajnens Værelse, var
Solen sunken ned i en stor, sort Sky, som laa
Lag paa Lag, og som dens sidste Straaler omgav
med gyldenrøde Bræmmer. I Luften svævede Mas-
ser af lette, rødmende Aftenskyer, som spejlende
sig i Fjorden bragte hele Egnen til at ligge rød-
mende for Solens Fødder; kun Halvmaanen kom
bleg og måt frem ovre bag Skoven. En let Taage
laa over Engen, hvorfra den milde Aftenvind bar
Duften af nyslaget Hø op til os. Alt var stille og
tyst udenfor, og efter nogle Beundringsudraab tav
ogsåa vi og stode i Stilhed og nød den smukke
Udsigt. Saa gav Laura sig pludselig til at synge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
