Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 En Kvindehistorie.
nen ridende. Han havde været i Marken og havde
saa redet her omkring for at følges med Damerne
tl Byen. Han udtalte sin Beklagelse over, at
Laura ikke vilde med. Han blev holdende lidt og
talte med hende, efter at vi vare kjørte; men da
jeg ved Omdrejningen af Vejen vendte mig om
for at sende min sidste Hilsen til Laura, som stod
i Døren og viftede og kyssede paa Fingeren til
mig, såa jeg ham komme efter os, tumlende sin
Hest, saa den dansede sidelængs henad Vejen.
Hvor Kapitajn Fosberg dog var smuk! Jeg husker
ham såa tydelig, som han red der ved Siden af
Vognen, i sin korte Snorefrakke og den lille Mili-
tærhue paa det sorte, krøllede Haar, snakkende,
leende eller nynnende en Melodi til Hestens Trit.
Baade Fru Jørgensen og Kapitajnen fulgte mig
til Diligencen. Her tog vi kjærlig Afsked, og jeg
maatte love dem Begge at komme igjen til. næste
Aar. Det Sidste, jeg hørte, var Kapitajnens Raab:
«Paa fornøjeligt Gjensyn, Frøken Stein!»
Jeg var kun én Dag hos Fætter Klausens efter
denne Tur, da Moder ønskede mig hjem, saa jeg
fik ikke fortalt ret Meget om min Morskab og alle
de nye Mennesker, men dog nok til, at vi bleve
enige om, at nåar jeg kom næste Gang, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
