Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Commandostemme? Eller staae vi ikke Alle der som
Nureddin og bukke og skrabe, ængstelige for at forlange
for Meget og for Lidet? Eller nedsættes ikke efter
haanden enhver storartet Fordren til en sygelig Reflek
tereu over Jeget, fra at kræve til at kræve sig, som vi
jo opdrages og afrettes til.
Forknyttet er jeg som et Scheva, svag og overhørt
som et Dagesch lene, tilmode som et Bogstav, der er
trykket bagvendt i Linien, og dog umaneerlig som en
Pascha af tre Hestehaler, iversyg paa mig selv og mine
Tanker som Banken paa sine Seddel-Skriverier, over
hovedet saa reflekteret i mig selv som noget pronomen
reflexivum. Ja gjaldt det om Ulykker og Sorger, hvad
der gjælder om de bevidste gode Gjerninger, at de, der
gjøre dem, have deres Løn borte, gjaldt dette om Sorger,
da var jeg det lykkeligste Menneske : thi jeg tager alle
Bekymringer forud, og dog blive de alle tilbage.
Deri yttrer sig blandt Andet Folke-Litteraturens uhyre
poetiske Kraft, at den har Styrke tfl at begjære. I
Sammenligning med denne er vor Tids Begjær paa een
gang syndig og kjedsommelig, fordi den begjærer hvad
Næstens er. Hiin er sig meget godt bevidst, at Næsten
eier ligesaa lidet det den søger, som den selv gjør det.
Og skal den begjære syndig!, saa er den saa himmel
skrigende, at den maa ryste Mennesket. Den lader sig
Intet afprutte af en nygtern Forstands kolde Sandsynlig
hedsberegninger. Endnu skrider Don Juan over Scenen
med sine 1003 Elskerinder. Ingen vover at smile af"
Ærbodighed for Traditionens Ærværdighed. Havde en
Digter vovet det i vor Tid, da var han bleven udleet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
