Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
ligesaa udødelig som Mozart, hvis Leiligheden havde til
budt sig. Denne Viisdom indeholder nu en stor Trøst
og Husvalelse for alt det Middelmaadige, der derved seer
sig sat istand til at indbilde sig selv og Ligesindede.
at det er en Forvexling af Skjæbnen, en Feiltagelse af
Verden, at de ikke bleve ligesaa udmærkede som de
Udmærkede. Det er en meget nem Optimisme, der saa
ledes tilveiebringes. For enhver høimodig Sjæl derimod,
for enhver Optimat, hvem det ikke er saa maglpaaliggende,
paa en saadan ussel Maade at frelse sig selv, som at
tabe sig selv ved at betragte det Store, er den natur
ligviis en Modbydelighed; medens det er en Fryd for
hans Sjæl, en hellig Glæde at see Det forenet, som hører
sammen. Dette er det Lykkelige, ikke i Betydning af
det Tilfældige, og forudsætter derfor tyende Faktorer,
medens det Tilfældige ligger i Skjæbnens uarticulerede
Interjectioner. Dette er det Lykkelige i Historien, det
guddommelige Sammenspil af de historiske Kræfter, Høi
tiden i den historiske Tid. Det Tilfældige har kun een
Faktor; det er tilfældigt, at Homer i den trojanske
Krigs Historie fik det mest udmærkede episke Stof, der
lader sig tænke. Det Lykkelige har to : det er lykkelig!,
at det mest udmærkede episke Stof blev Homer til Del ;
her ligger nemlig Accenten ligesaa meget paa Homer
som paa Stoffet. Deri ligger den dybe Harmoni, der
gjenlyder i enhver Frembringelse, vi kalde classisk.
Saaledes nu ogsaa med Mozart; det er lykkelig!, at det
i dybere Forstand maaskee eneste musikalske Sujet blev
givet — Mozart.
Ved sin Don Juan træder Mozart ind i den lille
udødelige Skare af Mænd, hvis Navn, hvis Værker Tiden
ikke vil glemme, da Evigheden erindrer dem. Og skjøndt
det, nåar man først er traadt ind her, er ligegyldigl, om
man staaer øverst eller nederst, fordi man i en vis
Forstand staaer lige høit, da man staaer uendelig høit,
skjøndt det er ligesaa barnagligl at stride om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
