Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
<le Forførte, og det er snarere en Art Nemesis. Han
attraaer og bliver bestandig ved at attraae, og nyder
bestandig Attraaens Tilfredsstillelse. Til at være en
Forfører mangler han Tiden før, hvori han lægger sin
Plan, og Tiden efter, hvori han bliver sig sin Handling
bevidst. En Forfører bør derfor være i Besiddelse af
en Magt, som Don Juan ikke har, hvor vel udrustet
han forøvrigt er — Ordets Magt. Saasnart vi give ham
Ordets Magt, ophører han at være musikalsk, og den
æsthetiske Interesse bliver en ganske anden. Achim v.
Arnim taler etsteds om en Forfører i en ganske anden
Stil, en Forfører der falder ind under ethiske Bestem
melser. Om ham bruger han et Udtryk, som i Sandhed,
Dristighed og Prægnants næsten kan maale sig med et
Buestrøg af Mozart. Han siger, han kunde saaledes tale
med en Qvinde, at hvis Fanden tog ham, saa snakkede
han sig fra det, dersom han kunde komme til at tale
med hans Oldemoder. Dette er den egentlige Forfører,
den æsthetiske Interesse er her ogsaa en anden, nemlig:
hvorledes, Methoden. Derfor ligger der noget meget
Dybsindigt i, hvad der maaskee er undgaaet de Flestes
Opmærksoinhed, at Faust, der reproducerer Don Juan,
kun forfører een Pige, medens Don Juan i hundredviis;
men denne ene Pige er da ogsaa i intensiv Forstand
ganske anderledes forført og tilintetgjort end alle de,
Don Juan har bedraget; netop fordi Faust som Reproduk
tion har Aandens Bestemmelse i sig. En saadan For
førers Kraft er Talen, det vil sige Løgnen. Jeg hørte
for nogle Dage siden en Landsoldat tale med en Anden
om en Tredie, der havde bedraget en Pige; han gav
ikke nogen vidtløftig Beskrivelse, og dog var hans Ud
tryk ganske fortræffeligt : „han kunde saadan med Løgn
og saadan." En slig Forfører er af en ganske anden
Art end Don Juan, er væsentlig forskjellig fra ham,
som man og kan see deraf, at han og hans Virksomhed
er i høi Grad umusikalsk og i æsthetisk Henseende
Enten—Eller. I. 5. Uds. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>