Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
en evig Forsvinden, netop ligesom Musiken, om hvilken
det gjælder, at den er forbi saasnart den har ophørt at
lyde, og kun bliver til igjen idet den atter lyder. Naar
jeg end derfor her vilde opkaste det Spørgsmaal, hvor
ledes seer Don Juan ud, er han smuk, ung eller ældre,
hvor gammel vel omtrent, saa er det ikkun en Accomo
dation fra min Side, og hvad der herom kan siges kan
kun vente at tinde en Plads her i samme Betydning, som
en tolereret Sekt finder det i Statskirken. Skjøn er han,
ikke ganske ung; skulde jeg foreslaae en Alder, da vilde
jeg foreslaae 33 Aar, det er nemlig Generations-Alderen.
Det Betænkelige ved at indlade sig paa saadanne Under
søgelser ligger i, at man let taber det Totale, idet man
dvæler ved det Enkelte, som om det var ved sin Skjøn
hed, eller hvad man forresten kunde nævne, at Don
Juan forførte; man seer ham da, men man hører ham
ikke længer, og derved er han tabt. Hvis jeg derfor
nu vilde, ligesom for om muligt at gjøre Mit til at for
hjælpe Læseren til en Anskuelse af Don Juan, sige: see
der staaer han, see hvor hans Øie flammer, hans Læbe
løfter sig i et Smiil, saa sikker er han paa sin Seier, be
tragt hans kongelige Blik, der fordrer hvad Keiserens er,
see hvor let han træder ind i Dandsen, hvor stolt han
rækker Haanden, hvo er den Lykkelige, den bydes; —
eller jeg vilde sige: see, der staaer han i Skovens
Skygge, han læner sig op til et Træ, han ledsager sig
paa en Guitar, og see, hist forsvinder en ung Pige mel
lem Træerne, ængstet som et opskræmmet Vildt, men
han haster ikke, han veed, hun søger ham ; — eller jeg
vilde sige: der hviler han ved Søens Bred i den lyse
Nat, saa skjøn, at Maanen standser og gjenlever sin
Ungdoms Elskov, saa skjøn, at Byens unge Piger gave
Meget for at turde liste sig hen og benytte Øieblikkets
Mørke, medens Maanen stiger op igjen for at lyse paa
Himlen, til at kysse ham — hvis jeg gjorde det, vilde
den opmærksomme Læser sige: see, der har han for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
