Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
ning, hendes Tanker ere mine Tanker, og dog er det,
som om jeg i en Elskovs-Nat havde hvilet hos hende,
som havde hun betroet mig sin dybe Hemmelighed, ud
aandet den og sin Sjæl i mit Favnetag, og som var hun
i samme Nu forvandlet for mig, forsvundet, saa hendes
Virkelighed kun lod sig spore i den Stemning, der blev
tilbage, istedetfor at det forholder sig omvendt, at hun
ud af min Stemning fødes til større og større Virke
lighed. Jeg lægger hende Ordet i Munden, og dog er
det mig, som om jeg misbrugle hendes Fortrolighed ; det
er mig, som om hun stod bebreidende bag ved mig, og
dog er det omvendt, i hendes Hemmelighed bliver hun
bestandig mere og mere synlig. Hun er min Eiendom,
min lovlige Eiendom, og dog er det stundom, som om
jeg lumskelig havde listet mig ind i hendes Fortrolighed.
som maatte jeg bestandig skue mig om efter hende til
bage, og dog er det omvendt, hun ligger bestandigt
foran mig, hun bliver bestandigt kun til, idet jeg fører
hende frem. Antigone hedder hun. Dette Navn vil
jeg beholde fra den gamle Tragedie, som jeg i det Hele
vil knytte mig til, skjøndt fra den anden Side Alt bliver
moderne. Først dog en Bemærkning. Jeg bruger en
qvindelig Figur, fordi jeg nærmest troer, at en qvindelig
Natur vil være mest skikket til at vise Forskjellen. Som
Qvinde vil hun have Substantialitet nok til, at Sorgen
kan vise sig, men som tilhørende en reflekterende Ver
den vil hun have Reflexion nok til at faae Smerten.
For at faae Sorgen maa den tragiske Skyld vakle imellem
Skyld og Uskyld; Det, hvorved Skylden gaacr over i
hendes Bevidsthed, maa altid være en Substantialitetens
Bestemmelse. Men da for at faae Sorgen den tragiske
Skyld maa have denne Übestemthed, saa maa Reflexionen
ikke være tilstede i sin Uendelighed; thi da vilde den
reflektere hende ud af sin Skyld, idet Reflexionen i sin
uendelige Subjektivitet ikke kan lade det Moment af Arve
skyld blive staaende, som giver Sorgen. Da imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
