Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
der maaskee skjæbnesvangert vilde have forplantet sig i
den følgende Slægt. Kun i hendes Døds-Øieblik kan hun
tilstaae Inderligheden af sin Kjærlighed, hun kan kun
tilstaae, at hun tilhører ham, i det Øieblik, hun ikke
.tilhører ham. Da Ep am in on das var bleven saaret i
Slaget ved Mantinea, lod han Pilen blive siddende i
Saaret, indtil han havde hørt at Slaget var vundet, fordi
han vidste, at det var hans Død, nåar den droges ud.
Saaledes bærer vor Antigone sin Hemmelighed i sit
Hjerte som en Piil, Livet bestandig dybere og dybere
har boret ind, uden at berøve hende Livet, thi saalænge
den sidder i hendes Hjerte kan hun leve, men i det Øie
blik, den tåges ud, maa hun døe. At berøve hende
hendes Hemmelighed, er det, den Elskende maa stride
for, og dog er det tillige hendes visse Død. For hvis
Haand falder hun nu? For den Levendes eller den
Dødes? I en vis Forstand for den Dødes, og hvad der
var forudsagt Hercules, at han ikke skulde myrdes af
en Levende, men af en Død, passer paa hende, forsaa
vidt som Erindringen om Faderen er Grunden til hendes
Død; i en anden Forstand for den Levendes, forsaavidt
som hendes ulykkelige Kjærlighed er Anledningen til, at
Erindringen dræber hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
