Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
*
Bevægelsen selv den væsentlig. Som et Egern i sit Bur,
saaledes løber den rundt i sig selv, dog ikke saa eens
formigt som dette Dyr, men bestandigt afvexlende i
Combinationen af Sorgens indre Momenter. Det, der
gjør, at den reflekterede Sorg ikke kan blive Gjenstand
for kunstnerisk Fremstilling, er, at den mangler Ro, at
den ikke bliver enig med sig selv, ikke hviler i noget
bestemt enkelt Udtryk. Som den Syge i sin Smerte
snart kaster sig paa den ene Side, snart paa den anden,
saaledes omtumles den reflekterede Sorg for at finde sin
Gjenstand og sit Udtryk. Naar Sorgen har Ro, saa vil
Sorgens Indre ogsaa efterhaanden arbeide sig ud efter,
blive synlig i det Udvortes, og saaledes blive Gjenstand
for kunstnerisk Fremstilling. Naar Sorgen har Ro og
Hvile i sig selv, da indtræder Bevægelsen indenfra ud
efter; den reflekterede Sorg bevæger sig ind efter, lige
som Blodet, der flygler fra Yderfladen og kun lader En
ane det ved den hendende Bleghed. Den reflekterede
Sorg medfører ingen væsentlig Forandring i det Udvortes;
selv i Sorgens første Øieblik haster den ind efter, og
kun en omhyggeligere lagttager aner dens Forsvinden;
senere vaager den omhyggelig! over, at det Udvortes er
saa lidt paafaldende som muligt.
Idet den nu saaledes søger ind efter, da finder den
endelig et Indelukke, et Inderste, hvor den mener den
kan forblive, og nu begynder den sin eensformige Be
vægelse. Som Pendulen i Uhret, saaledes svinger den
frem og tilbage og kan ikke tinde Hvile. Den begynder
bestandig forfra og overveier atter, afhører Vidnerne,
sammenholder og prøver de forskjellige Udsagn, hvad
den allerede har gjort hundrede Gange, men den bliver
aldrig færdig. Det Eensformige har i Tidens Løb noget
Bedøvende ved sig. Som Tagdryppenes eensformige Fald,
som et Rokkehjuls eensformige Snurren, som den mono
tone Lyd, der fremkommer ved at et Menneske gaacr
frem og tilbage mccl afmaalte Skridt i en Etage over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0207.html
