Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Byrde for Hukommelsen, der hverken gjør fra eller til,
men har sin Gyldighed. Og hvo har ikke seet Elvira!
Det. var en tidlig Morgen, at jeg i en af Spaniens ro
mantiske Egne foretog en Fodvandring. Naturen vaag
nede, Skovens Træer rystede deres Hoveder, og Bladene
gned ligesom Søvnen af Øinene, det ene Træ bøiede sig
til det andet for at see, om det var opstaaet, og hele
Skoven bølgede i den kølige, friske Luftning; en let
Taage hævede sig fra Jorden, Solen rev den bort som
var det et Tæppe, hvorunder den havde hvilet i Natten,
og skuede nu som en kjærlig Moder ned paa Blomsterne
og paa Alt hvad der var Liv og sagde : staaer op, kjære
Born, Solen skinner allerede. Idet jeg svingede om i
en Huulvei faldt mit Øie paa et Kloster, der laae høit
oppe paa Bjergets Spidse, hvortil en Fodsti i mange
Krumninger førte op. Mit Sind dvælede derved; saa
ledes, tænkte jeg, ligger det der, som et Guds Huus fast
grundet paa Klippen. Min Fører fortalte, at det var et
Nonnekloster, bekjendt for sin strenge Tugt. Min Gang
sagtnedes, som min Tanke, og hvad har man ogsaa at
haste efter, nåar man er Klosteret saa nær. Formodentlig
var jeg aldeles gaaet istaa, hvis jeg ikke var bleven
vakt ved en hurtig Bevægelse i min Nærhed. Uvilkaar
ligt vendte jeg mig om, det var en Ridder, der ilede mig
forbi. Hvor var han skjøn, hans Gang saa let og dog
saa kraftig, saa kongelig og dog saa flygtig, han bøiede
Hovedet om, for at see sig tilbage, hans Aasyn saa ind
tagende og dog hans Blik saa uroligt, det var Don Juan.
Iler han til et Stævnemøde eller kommer han derfra!
Dog snart var han forsvunden for mit Øie og glemt af
min Tanke, mit Blik festede sig paa Klosteret. Jeg
hensank atter i Betragtning over Livets Lyst og Klosterets
stille Fred, da saae jeg oppe paa Bjerget en qvindelig
Skikkelse. lilsnart hastede hun ned ad Fodstien, men
Veien var steil, og det saae bestandigt ud, som om hun
styrtede ned ad Bjerget. Hun kom nærmere. Hendes
Enlen-Eller. I. 5. Våg. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
