Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
til at forestille sig sin Ulykke er hende berøvet. Hvis
denne Tilstand kunde vedblive, saa vilde den reflekterede
Sorg umulig kunne indtræde. Dog Omgivelsens Trøste
grunde bringe hende lidt efter lidt til sig selv, give
hendes Tanke et Stød, hvorved den atter kommer i Be
vægelse ; men saasnart den er kommen i Bevægelse igjen,
viser det sig let, at hun ikke er istand til at fastholde
en eneste af dens Betragtninger. Hun hører da paa den
som var det ikke til hende, der taltes, og intet Ord af
den standser eller fremskynder Uroen i hendes Tankegang.
Problemet er for hende det Samme som for Elvira, at
tænke, at Faust var en Bedrager, men det er endnu van
skeligere, fordi hun er langt dybere paavirket af Faust;
han var ikke blot en Bedrager, men han var jo en
Hykler ; hun har Intet hengivet for ham, men hun skylder
ham Alt, og dette Alt eier hun til en vis Grad endnu,
kun at det nu viser sig som et Bedrag. Men er da
Det, han har sagt, mindre sandt, fordi han ikke selv har
troet derpaa? Ingenlunde, og dog er det for hende saa,
thi ved ham troede hun derpaa.
Det kunde synes, at Reflexionen vanskeligere maatte
komme i Bevægelse hos Margrete; det der nemlig stand
ser den, er den Følelse, at hun var slet Intet. Dog
ligger heri igjen en uhyre dialektisk Elasticitet. Dersom
hun kunde fastholde den Tanke, at hun i strengeste For
stand var slet Intet, saa var Reflexionen udelukket, saa
var hun heller ikke bleven bedraget; thi nåar man Intet
er, saa er der intet Forhold, og hvor der intet Forhold
er, der kan heller ikke være Tale om et Bedrag. For
saavidt er hun i Ro. Denne Tanke lader sig imidlertid
ikke fastholde, men slaaer øieblikkelig om i sin Modsæt
ning. Det, at hun Intet var, er kun Udtrykket for, at
alle Kjærlighedens endelige Differentser ere negerede, og
er netop derfor Udtrykket for hendes Kjærligheds ab
solute Gyldighed, hvori da igjen ligger hendes absolute
Berettigelse. Hans Adfærd er da ikke blot et Bedrag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
