Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
ulykkeligste. Eet Slag kan nemlig enten kun berøve
ham Haabet og derved gjøre ham præsentisk i Erin
dringen, eller Erindringen og derved præsentisk i Haabet.
Vi gaae nu videre og ville nu see, hvorledes da den
ulykkelige Individualitet nærmere maa bestemmes. Først
betragte vi den haabende Individualitet. Naar han nu
som haabende (og altsaa forsaavidt ulykkelig) Individuali
tet ikke er sig selv præsentisk, saa bliver han i strengere
Forstand ulykkelig. Et Individ, der haaber et evigt Liv,
er vel i en vis Forstand en ulykkelig Individualitet, for
saavidt han giver Afkald paa det nærværende, men er
dog ikke i streng Forstand ulykkelig, fordi han er sig
selv præsentisk i dette Haab og ikke kommer i Strid
med Endelighedens enkelte Momenter. Kan han derimod
ikke blive sig præsentisk i Haabet, men taber sit Haab,
haaber igjen og saaledes fremdeles, saa er han sig selv
fraværende, ikke blot i den nærværende, men ogsaa i
den tilkommende Tid, saa have vi en Formation af
Ulykkelige. Betragte vi den erindrende Individualitet,
saa er det ligesaa. Kan han blive sig selv nærværende
i den forbigangne Tid, saa er han ikke i streng Forstand
ulykkelig; men kan han ikke dette, men bliver bestandig
sig selv fraværende i en forbigangen Tid, saa have vi
en Formation af Ulykkelige.
Erindringen er fortrinsviis de Ulykkeliges egentlige
Element, som naturlig! er, fordi den forbigangne Tid hal
den mærkelige Egenskab, at den er forbi, den tilkom
mende, at den skal komme, og man kan derfor i en
vis Forstand sige, at den tilkommende Tid ligger den
nærværende nærmere end den forbigangne gjør det. For
at nu den haabende Individualitet skal blive præsentisk
i den tilkommende Tid, maa den have Realitet, eller
rettere, den maa faae Realitet for ham; for at den
erindrende Individuafitet skal blive præsentisk i den
forbigangne Tid, maa den have Realitet for ham. Men
nåar den haabende Individualitet vil haabe en tilkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
