Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
deri, at man har hørt det før, som at man ikke har
hørt det, seer en Anledning til at anbringe sig selv og
sin Historie. Men herved er punctum saliens opløst.
Paa den anden Side er der en Produktivitet, der forseer
sig paa Anledningen. Om den første Art kan man sige.
at den seer en Anledning i Alt, om den anden, at den
i Anledningen seer Alt. Hermed er nu Leilighedsfor
fatternes store Menighed betegnet, lige fra de i dybere
Forstand Leiligheds-Digtere til dem, der i strengere For
stand i Anledningen see Alt, og derfor bruge det samme
Vers, den samme Formular, og dog haabe, at Anled
ningen for de Vedkommende vil være en tilstrækkelig*
Anledning til et passende Honorar.
Anledningen, der nu som saadan er det Uvæsentlige
og Tilfeldige, kan i vor Tid stundom forsøge sig i det
Revolutionaire. Anledningen spiller ofte ganske Herre ;
den gjør Udslaget, gjør Produktet og Producenten til
Noget eller til Intet, alt ettersom den vil. Digteren
venter, at Anledningen skal begeistre, og seer med For
undring, at det ikke gaacr an, eller hau frembringer
Noget, han selv i sit Inderste anseer for Übetydelig!, og
seer nu, at Anledningen gjør det til Alt, seer sig hædret
og udmærket paa alle mulige Maader, og veed med sig
selv, at det har han ene Anledningen at takke. Disse
forsee sig nu paa Anledningen ; de, vi i det Foregaaende
have fremstillet, oversee den og komme derfor altid i
enhver Forstand ukaldede. De dele sig egentlig i to
Gasser: de der dog antyde, at en Anledning er nød
vendig, og de som end ikke lade sig mærke hermed.
Begge Dele beroe naturligviis paa en uendelig Over
vurderen af eget Værd. Naar et Menneske bestandig
fører saadanne Talemaader i Munden, som: i den Anled
ning falder det mig ind, i den Anledning kommer jeg til
at tænke paa o. s. v., saa kan man altid være vis paa,
at et saadant Menneske er paa Vildspor sig selv be
træffende. Selv i det Betydeligste seer han ofte kun en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
