Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
men snarere at Livet i det skal blive altfor kaad og
utilbøieligt til at lystre Tøilen. Enhver Situation maa
have sin Tid, og dog maa man i den mærke Stykkets
indre Uro. At Scribe heri er Mesteren, er det, jeg nu
til Slutning vil vise ved at gjennemgaae de enkelte
Situationer. Læseren maa tilgive, om jeg skulde blive
lidt for vidtløftig; det har sin Grund i min Jalousi paa
Scribe og min Mistillid til Læseren. Min Jalousi paa
Scribe tilhvisker mig, at han aldrig kan blive forstaaet
godt nok; min Mistillid til Læseren vil bringe mig til at
troe, at han paa enkelte Steder ikke seer Alt. Man
troer i Almindelighed, at det Comiske mere er Øieblikkets
Sag end det Tragiske; man leer derad og glemmer det,
medens man ofte vender tilbage til det Tragiske og
hensynker deri. Det Comiske og det Tragiske kan
enten være Replik eller Situation. Nogle Mennesker
dvæle helst ved Repliken, bevare den i Hukommelsen
og vende ofte tilbage til den. Andre dvæle helst ved
Situationen, reconstruere den for Hukommelsen. Disse
Sidste ere de contemplative Naturer. Disse ville heller
ikke negte, at en comisk Situation har noget ligesaa
Fyldestgjørende for Intuitionen, ja at den, nåar den ellers
er correct, mere frister En til at fordybe sig i den end
i den tragiske. Jeg har hørt og læst mange Tragedier,
men kan kun erindre- en ganske enkelt Replik, og ogsaa
denne beskjæftiger mig mindre, Situationen derimod kan
jeg i al Stilhed sidde og hensynke i. Jeg vil tåge et
Exempel. Da Cl are hen i Goethes Egmont faaer at
vide, at Egmont er fangen, da træder hun frem for at
tale til Hollænderne, for at bevæge dem til at gjøre
Oprør. Hun er forvisset om, at hendes Veltalenhed vil
ryste dem, og dog staae Hollænderne ret som Hollændere,
urørte, blot betænkte paa at luske fra hende. Hendes
Replik har jeg aldrig kunnet huske et Ord af, Situa
tionen derimod har været mig uforglemmelig fra det
Øieblik, jeg første Gang saae den. Den er som tragisk
Enten-Eller. I. 5. Udg. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
